Fun facts om romkugler

Denne side indeholder betalte links

Den lille lækre kugle gemmer på ens masse sjove, overraskende og videnskabelige facts. Vidste du, at en gennemsnitlig romkugle indeholder 380 kalorier og at du skal cykle 58 minutter for at forbrænde den igen. Eller at forskellen i bred tale på en romkugle og en trøffel er bestemt af hvor man bor? Det og meget andet har vi samlet her på siden som et underholdningselement i jagten på Danmarks bedste romkugle eller trøffel – You get the point!

Historien om romkugler kort fortalt

Hvad er en romkugle?
Romkugler en en lille kage lavet på rester af  wienerbrød og kage der blandes sammen med romessens. Størrelsen på en almindelig romkugle varierer fra bager til bager, men ofte er de mellem 8-15 cm i diameter og er pyntet med forskelligt krymmel. Farven på dejen i romkuglen afhænger af, om de er lavet af wienerbrød som er en lys del, eller chokoladekage rester som er en mørkere dej. De fleste romkugle connoisseurs vil også kunne genkende, at romkuglen er nært beslægtet med studenterbrødet, som blot er blad med en bund af syltetøj og glasurovertræk. Derudover er træstammen en nær beslægtet kage, hvor dejen gemmes væk i en pude af marcipan og chokolade.

Romkuglen går i dag under forskellige navne alt efter hvor man kommer fra i landet. Du vil måske kunne genkende et af de mangle kaldenavnet kuglen også har fået: trøffel/trøfler, sputnik, romrotte, krymmelkugle, krumsekage, lykkekugle m.fl.

Læs mere om romkuglens historie på vores blog.

Hvor kommer romkugler fra?
Romkuglen er pære dansk og blev opfundet for at mindske spildet af kagerester hos bageren.

Hvordan bliver romkugler lavet?
Romkuglerne laves af overskydende wienerbrød eller kagerester. Selve romkuglen blev opfundet af bageren som et våben mod madspild. I dag er kagen en populær en af slagsen og det er derfor ikke unormalt at der produceres for meget wienerbrød og kage, netop for at kunne lave romkugler.

Hvordan laves romkugler i bageriet?
I gamle dage blev romkuglerne lavet af overskydende wienerbrød og kage. Romkuglen fik fra starten af et lidt plettet ry som kagen der indeholdt alt hvad bageren kunne samle op fra gulvet. 

Hvorfor hedder det romkugler?
Kagen tilsættes romessens og får derfor en smagsnote af rom. Man kan også lave romkugler med rigtig rom, fremfor at bruge aroma eller essens.

Hvad er forskellen på romkugler og trøfler?

Isolerer vi det ned til kagedebatten, så er der absolut ingen forskel. Navnet på kagen er ofte bestemt ud fra hvor i landet man kommer fra. Eksempelvis hedder den flere steder i Nordjylland og Fyn for en sputnik, hvor store dele af Jylland kalder det for en trøffel, mens Københavnerne siger romkugle. Nu siger du sikkert: “Løgn, det kalder vi den ikke her”. Der er selvfølgelig undtagelser. Hvor jeg kommer fra i det Vestjyske siger vi romkugler, så der findes ikke et definitivt svar på hvad man siger hvor, men sikkert er det, at der er tale om den samme kage – så ingen forskel.

Hvor længe kan romkugler holde sig?

Opbevares romkuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet kan de holde sig i ca. 1 uge. Denne anbefaling vil være gældende for hjemmelavede romkugler. Har du købt romkugler ved bageren vil holdbarheden som umiddelbarhed være den samme.

Hvordan opbevares romkugler?

Romkugler holder sig bedst friske hvis de opbevares i en lufttæt beholder i et køligt miljø – køleskabet.

Hvor mange kalorier er der i en romkugle?

En helt almindelig og gennemsnitlig romkugle indeholder ca. 380 kalorier. Heraf ca. 62% kulhydrat – 59g. Det afrundede mål for 100 g romkugle vil være 408 kalorier.

Hvordan laver bageren romkugler?

Bageren laver romkugler ved at bruge overskydende wienerbrød eller chokoladekage. Dette blandes med romessens og syltetøj. Nogle romkugler indeholder flere ingredienser, men det varierer fra bager til bager hvordan de laves.

Hvad er romkugler lavet af?

Romkugler laves af kagerester, såsom chokoladekage, mazarinkage eller wienerbrød. Derudover skal der bruges romessens, så kan der tilsættes kakao, chokolade, kokos, syltetøj og meget andet. Romkugler er en kage med mange muligheder.

Hvad vejer en romkugle?

En gennemsnitlig romkugle fra bageren vejer ca. 80-90 g.

Hvor meget vejer en stor romkugle?

Du har måske før set en kæmpe romkugle. Vægten kan være svær at præcisere, da størrelsen ofte er meget svingende. Personligt har jeg set dem gå fra 400-1.000 g

Hvor lang tid tager det at forbrænde en romkugle?

Skal du forbrænde en gennemsnitlig romkugle kan du enten svømme 35 minutter, løbe 31 minutter, cykle 43 min eller gå 100 minutter iflg. anono.dk.

Hvor stor er verdens største romkugle?

Den vejede 31 kilo og var 155 centimeter i omkreds. Romkuglen bliver bragt til live af en flok skolebørn fra Mejdal d. 11. juni 2017. Romkuglen blev dokumenteret af vidner samt video og blev dernæst sendt ind til Guinness World Records.

Hvordan laver man romkugler?

Der findes et hav af forskellige muligheder og opskrifter når det kommer til at lave sine egne hjemmelavede romkugler.

Hvad kan komme i romkugler?
Wienerbrød, chokoladekagerester, kakao, chokolade, kokosmel, dadler, syltetøj, havregryn, romessens og meget andet. Det er kun fantasien der sætter grænser. Du kan se vores mange lækre og kreative opskrifter i forrige afsnit.

Hvad må ikke komme i romkugler?
En romkugle er en skøn kage på det punkt at alt kan komme i. Der går nogle rygter om at kager med mælkeprodukter, creme eller lignende ikke går, fordi de skulle være med til at øge indholdet af bakterier, men det er ikke sandt.

Hvordan laver man glutenfri romkugler?
Se vores opskrift på glutenfri romkugler.

Hvordan laver man romkugler af kagerester?
Bland kagerester med romessens, kakao, syltetøj og mix grundigt. Form små kugler og pynt med krymmel. Lad dem herefter hvile før de spises. Hviletiden gør at de bliver mere faste. Se også vores store udvalg af opskrifter på romkugler af kagerester.

Hvordan laver man røde romkugler?
Bland kagerester med kakao, romessens og kokosmel. Tilsæt rød farve til dejen og pynt med kokos efter du har trillet romkuglerne.

Hvilken rom til romkugler?

Ægte rom giver en klar og skarp romsmag. Romessens giver en sødere smag og kan tilsættes efter behag.

Hvilken type weinerbrød til romkugler?

For at lave romkugler skal man bruge daggamle kagerester – helst fra mørke kager, som eksempelvis chokoladekage, muffins eller lagkagebunde. Halvtørt wienerbrød fra bageren kan også sagtens indgå i dejen, her vil det være anbefalet at man tilsætter ekstra kakao for at få den mørke chokoladesmag frem i kuglerne.

Kan man lave romkugler af kagerester?

Du kan bruge alverdens kagerester til at lave dine romkugler. Særligt chokoladekage og wienerbrød med lys eller mørk dej er velegnet. Du kan også bruge muffins, mazarinkage m.fl.

Kan man bruge brunsviger til romkugler?

Det kan du godt, men det anbefales at bruge kagerester såsom chokoladekage, muffins, mazarinkage eller diverse udgaver af wienerbrød. I så fald du kun har brunsviger kan dette også bruges, men det ville fungere bedst i sammensætning med en af ovenstående kager.

Kan vafler bruges til romkugler?

Som udgangspunkt kan alt kage bruges. Konsistensen på vafler kan udgøre et problem, samt at du vil skulle bruge ekstra meget kakao til blandingen. I så fald du vil bruge vafler, anbefales det at lave en blanding hvor en af de mere anbefalingsværdige kager bruges – eksempelvis chokoladekage, wienerbrød og mazarinkage.

Kan man fryse romkugler?

Du kan sagtens fryse din romkuglemasse ned. Du bør dog undgå at fryse hele romkugler med krymmel ned. Hvis du fryser en romkugle med krymmel på, vil du opleve af dit krymmel bliver snasket og knap så lækker en oplevelse. Så du bør som udgangspunkt kun nedfryse din masse til romkuglerne, mens den færdige version skal nydes fremfor at nedfryses.

Hvor køber jeg romkugler?

I dag er det ikke kun din lokale bager eller konditor der forhandler romkugler. De små banditter kan i høj grad også findes hos diverse supermarkeder samt specialforretninger. Du kan også købe romkugler online – se mere under Køb Romkugler.

Hvor køber man røde romkugler?

De røde romkugler kan være svære at opstøve. Du kan bruge vores købsoversigt under Køb Romkugler. Her kan du også finde alle ingredienserne til at lave dem selv. Vil du lave dem selv kan vi varmt anbefale at bruge en Red velvet kage. Smulder kagen og tilsæt romessens, marmelade og kakao. Tril massen til små kugler og rul dem i kokos. Du kan med fordel tilføje ekstra rød farve og havregryn til massen.

Hvor kan man købe Danmarks bedste romkugler?

I 2018 vandt det fynske bageri Nørre Åby Bageri, som i dag har skiftet navn til Bak’s Bakery & Deli titlen som Danmarks bedste romkugle ved Food Expo i Herning. Ikke ufortjent hvis du spørger Romkugle Connoisseuren der da også giver de fynske romkugler en masse positive gloser og slutteligt 5 stjerner i sin anmeldelse.

Hvordan bestiller man romkugler fra Nørre Åby?
Vælg hvilken variant af romkugler du ønsker at købe:
> 15 stk. klassisk
> 15 stk. mixed
> 6 stk. mixed
Romkugler bliver sendt i en nedkølet pakke således de er friske og lækre når du modtager dem.

Hvor kan man købe romkugler fra Nørre Aaby?
I dag forhandles romkuglerne over hele landet i forskellige specialbutikker. Du kan med fordel købe kuglerne direkte hos Bak’s Bakery & Deli online, eller finde en af deres mange samarbejdspartnere.

Hvor får man de bedste romkugler på fyn?
Romkuglerne kan fås hos et udvalg af samarbejdspartnere over hele landet. Hvis du vil besøge bageriet bag Danmark bedste romkugle skal du et smut til Nørre Åby. Nærmere bestemt Grønnegade 12, 5580 Nørre Aaby. Selve bageriet er beliggende i samme bygning som SuperBrugsen. Du kan også besøge Bak’s lige før du rammer Jylland på adressen Bogensevej 12, 5500 Middelfart.

Hvad koster romkugler?

Det meget forskelligt hvad romkugler koster. Der findes jo et væld af forskellige typer, størrelser og kvaliteter når det kommer til romkugler. Prisen er svinge fra 5 kroner og helt op til 20 kroner stykket. Et meget almindeligt og gennemsnitligt prisleje vil være på mellem 8 og 12 kroner.

Hvad er romkugle connaisseurens holdning til kokos på romkugler?

Det er voldsomt ulækkert og en direkte hån af den folkekære og let elskelige kage. Det vil aldrig komme på tale at teste kvaliteten af en bestemt romkugle, i så fald den er plastret ind i kokos. 

Bonus information – jeg kan ikke udstå kokos og min krop vender sig på vrangen hvis jeg indtager det ved sort uheld.

Ekstra ordinært tilbud til forældre med snottede børn

Snot og slim er en velkendt klassiker hos små børn – og gerne året rundt. Det kan være en stor udfordring for både barnet og forældrene når det står på og det er sjældent hurtigt overstået. Ofte leder det til at barnet ikke trækker vejret optimalt, oplever besvær, irritation og ubehag, hvilket kan påvirke både deres søvn og generelle trivsel. Vi vil derfor slå et slag for SnotBuster, som er en elektrisk næsesuger – et vigtigt redskab i kampen for at hjælpe dit barn og samtidig fjerne irriterende snot og slim fra deres næser.

En elektrisk næsesuger som SnotBuster er en særlig effektiv og hygiejnisk måde at fjerne snot og slim på. 

Efter behandling vil barnets vejrtrækning være forbedret det hjælper dem til at få en bedre søvn, hvilket er en vigtig faktor for deres helbred og udvikling. Forbedret søvn kommer også forældre til gode – det er Win/Win.

Hos Romkugleconnoisseur kan vi i samarbejde med Snotbuster.dk tilbyde en 20% rabatkode til vores følgere. Husk blot at skrive “ROMKUGLE” ved betaling for at indløse din rabat. Denne rabatkode gælder kun SnotBuster elektrisk næsesuger.

Romkugle vs. Trøffel

Hvad kalder du den lille bandit af en kage?

KØB ROMKUGLER
Vinderen af Food Expo, Herning i 2018 Danmarks bedste romkugler fra Nørre Åby.
Vinderen af Food Expo, Herning i 2018 Danmarks bedste romkugler fra Nørre Åby.
KØB ROMKUGLER